Forsvinder Aldrig

(Look at all the lights, that shine so bright)

('Cause you and I were meant to fly, like planes up in the sky)

(The sun is yours, and the moon is mine)

(And I'll fill up my cup, and drink this moment like it's wine)

Vi vågner op

Igennem alt det samm'

Der' rav i den fra morgenen, og alt er fucking sortnet igen

Det forsvinder aldrig

Vi vågner op

Ligesom alt for mange

Vi hælder salten ned i sårene, og be'r til det bli'r ordnet igen

Det forsvinder aldrig

Er den her dunyā værd at dø for?

Er livet i den noget, vi burd' være så nervøs' for?

Der' nogen, der lytter, bror, pas på med hva' du ønsk'

Og ta' livslange beslutninger på kortsigted' følelser

Hader, at fucking sige det, al' er skuffed' lige nu

Du smed resten af dit liv væk, for noget, der' lige nu

Skriv hver kron' bagved ørene, lev i frygten, om du glemmer dem

Med alt, der' i vores hænder, ved det ender med–

Jeg tænker: "Tænk at dø i den her tilstand"

Mens mareridtet begynder, jeg bli'r ved med at fald' ned

Glemmer kun Gud, indtil vi kender sandheden

Heller' lev' i skyggen end at lev' i vanviddet

Tænker: "Tænk at dø i den her tilstand"

Mens tankerne, de løber, de si'r: "Ta' en xan til"

Holder mig på jorden, brormand, det' for altid

Heller' lev' i skyggen end vær' blind i vanvid, ah-ah-ah

Vi vågner op

Igennem alt det samm'

Der' rav i den fra morgenen, og alt er fucking sortnet igen

Det forsvinder aldrig

Vi vågner op

Ligesom alt for mange

Vi hælder salten ned i sårene, og be'r til det bli'r ordnet igen

Det forsvinder aldrig

Det forsvinder aldrig

Prøv på; ramm' lykken, bror, du vinder aldrig

For der', ingen støtte, gør det letter' og bare bli'

Kan ikk', få dem flyttet, fokus svinger aldrig, og de–

Grint' i starten, nu de be'r til, jeg ikk' glemmer dem

De' stolt' af, hvor de started' fra - jeg' stolt, af hvor jeg ender henn'

Ka' se hvorhenn', I har det fra - der' træk, som jeg ka' kend' i dem

Træk, som jeg vil' ønsk', at jeg ku' rådgi' mig selv igennem

Institueret opvækst, vi' produkter af programmerne

Det' dem, der integrerede os og slap os iblandt slangerne

Jeg gør hva', der ska' gøres, så min fam' ikk' mærker manglerne

En søster får ikk' chancer, de begrænser dem

Hun voksed' op med drømmen om' bli' minister, mættet af politik

For du blev født med privilegiet - hva' du så, ku' bli' dit

Ligesom du så de sårede øjn', vendt' dit blik, da du gik

Hvor ingen kvinde ka' drømm' større end en vippeklinik

Vi vågner op

Igennem alt det samm'

Der' rav i den fra morgenen, og alt er fucking sortnet igen

Det forsvinder aldrig

Vi vågner op

Ligesom alt for mange

Vi hælder salten ned i sårene, og be'r til det bli'r ordnet igen

Det forsvinder aldrig

De programmer blev vi tænkt ind i

Monogrammer viser, hvem af os der' mest vigtig

Lever løgne, bror, det' ruten, som vi endt' midt i

Alle går fra jointen til boozen, til noget receptpligtig'

Den, der' gudfrygtig, ka' ikk' glemm', hvordan man smiler

Der' ikk' noget at ha' din frygt i, når du spinner på morfin

Og de psykoser rammer hver en mand, jeg ved, ikk' hva' vi ligner

I vores biler, al' på lattergas og ingen, der fucking griner

Vi vågner op

Igennem alt det samm'

Der' rav i den fra morgenen, og alt er fucking sortnet igen

Det forsvinder aldrig

Vi vågner op

Ligesom alt for mange

Vi hælder salten ned i sårene, hva' end, der holder tårerne igen

Det forsvinder aldrig